top of page
Mere om Marie
Min egen personlige historie
received_1003624771043135_edited.jpg

Her kan du læse mere om mig, min personlige historie og spændende samarbejder

Om Marie

Jeg er uddannet hypnotisør, hypnoterapeut, fysioterapeut og holistisk energi coach, og jeg arbejder med at skabe balance mellem krop, sind og sjæl. Min tilgang er holistisk, hvilket betyder, at jeg ser mennesket som en helhed frem for kun at fokusere på symptomer i enkelte kropsdele. Ofte er der underliggende årsager til symptomerne, og det er vigtigt at have fokus på disse. Jeg er overbevist om, at for at kunne trives i livet , er det nødvendigt at have balance mellem krop, sind og sjæl.

Siden 2017 har jeg haft min egen klinik, hvor jeg hjælper mine klienter med at skabe mere balance, glæde, energi og nærvær. Gennem årene har jeg indset betydningen af at arbejde endnu dybere via hypnose og hypnoterapi. Dette kan hjælpe med at transformere gamle smertefulde følelser og begrænsende overbevisninger, til positive og styrkende følelser, samt mere lys, lethed og energi i livet.

Som person og behandler er jeg nærværende, lyttende og empatisk. Jeg møder dig dér, hvor du er i dit liv, og har altid fokus på at hjælpe dig med at opnå det, du ønsker dig. Jeg er passioneret ift. at hjælpe med at skabe  mere bevidsthed, nærvær, energi og balance i dit liv.

Selv er jeg 49 år, bor i Frederikshavn, gift med min mand gennem mange år og har to dejlige voksne børn. Jeg er nysgerrig på livet, elsker min familie, nyder at være i naturen, og har et stort behov for at være aktiv - både vildt og roligt. Jeg sætter stor pris på vinterbadning og at koble af med kreative aktiviteter.

Maries-Fysioterapi-profil-billede 7-5.JPG
Fra maskinmester til passioneret Holistisk Behandler

 

Min egen personlige historie er, at jeg oprindeligt er uddannet maskinmester og har mange års erhvervserfaring indenfor den maritime verden. I 2011/12 blev jeg ramt af stress, hvilket fik mig til at trække mig fra arbejdsmarkedet i flere måneder for at finde ind til årsagen. Jeg indså, at det handlede om at fastholde mine egne livsværdier, respektere mine grænser ift. andre mennesker, at lade mig selv op og være bevidst om livet her og nu. At  være tro mod mig selv og være autentisk i ord og handling ift. min mavefornemmelse.

Efter at have arbejdet mig tilbage til mit fuldtidsjob, valgte jeg at sige op for at starte på uddannelsen som fysioterapeut i 2012. Det var et fantastisk valg, der på mange måder ændrede mit liv og hjalp mig med at finde min rette vej i arbejdslivet.

Det kan virke som en stor kontrast at gå fra at være maskinmester med fokus på elektronik og mekanik til at blive hypnoterapeut, fysioterapeut og coach, hvor jeg arbejder med krop, sind og sjæl. For mig har det handlet om en indre transformation og om at følge min intuition og motivation for at arbejde med mennesker i stedet for maskiner. Det er i bund og grund blevet mit livsformål at jeg i mit arbejdsliv kan hjælpe mennesker til at opnå bedre balance i deres liv ift. krop, sind og sjæl .

Med min egen livsproces i bagagen kan jeg kombinere mine personlige erfaringer med min faglige viden, hvilket jeg oplever er til stor fordel for mine klienter.

​Jeg elsker at hjælpe andre mennesker med at åbne op for både det bevidste sind og  nærværet , men også det underbevidste sind via hypnoterapien. Jeg brænder for at forbedre ikke blot det fysiske niveau, men også den mentale sundhed og robusthed, så vi kan opnå den bedst mulige version af os selv, som vi ønsker.

Tværfagligt samarbejde


Udover mit arbejde på klinikken, sætter jeg stor pris på det tværfaglige samarbejde vedr. stress håndterings workshop sammen med sygeplejerske og NLP coach, Susanne Graae & naturvejleder, Bo Storm.

​Sammen tilbyder vi et anderledes og effektfuldt program via udendørs workshops, som indeholder dels information og værktøjer til at forebygge stress, og dels fysisk og mental afspænding via yoga ,åndedrætsteknikker og mindfulness. Naturen inddrages som endnu et redskab til at håndtere og afhjælpe stress.

Tværfagligt samarbejde

Hos Marie

Silovej 8, 5. sal

9900 Frederikshavn

+45 60 55 10 66   

info@mariesfysioterapi.dk

​Åbningstider:

Mandag: kl. 08.15 – 17.30

Tirsdag:  kl. 08.15 – 16.00

Onsdag:  kl. 08.15 – 17.30

Torsdag: kl. 08.15 – 17.00

Fredag:   kl. 08.15 – 13:00

© 2025 Hos Marie Hypnoterapi - Fysioterapi - Coaching

bottom of page